Renovering af Paustians Hus
Paustians Hus, også kendt som Utzon-Huset, er blevet renoveret med det formål at ændre brugen fra butik til kontorarbejdspladser for en IT-virksomhed. Renoveringen omhandler bl.a. etablering af mekanisk ventilation med dertilhørende mekanisk køl, omfattende el-arbejder, omfattende tømrerarbejde, VVS-arbejder, sprinkling mv.
Projektet er udført uden rådgivende ingeniører, med undtagelse af brand og statik, hvilket medfører, at de enkelte fagentrepriser selv har projekteret deres arbejder. DEM har derfor som en del af byggeledelsesarbejdet skulle forholde sig til, om projektet lever op til gældende regler samt om projektet lever op til de krav, der er stillet udbuddet.
Ejendommen er fredet indvendigt og udvendigt, hvilket har medført et tæt samarbejde mellem byggeledelsen og arkitekt, da alle synlige bygningsarbejdere, lige fra valg af radiatorer til fugefarver i klinker, skal godkendes af Slots- og Kulturstyrelsen forud for en ændring. I denne sammenhæng har det været nødvendigt med et tæt samarbejde mellem entreprenørerne og byggeledelsen for at sikre, at alle krav imødekommes.
DEM har i byggeledelsen koordineret med ekstern brand- og konstruktionsrådgiver. Grundet ejendommens udformning, harder været krav om tredjepartskontrol af branddokumentationen, hvilket har medført et ekstra fokus på dokumentationskrav, herunder løbende KS.