OVER OG UNDER JORDEN
Genopførelsen af Frihedsmuseet i København er blevet tildelt byggeteamet efter vundet konkurrence.
Ambitionen med museet er at nå et bredere publikum ved at kombinere den unikke placering i Churchillparken med høj arkitektonisk kvalitet og optimale udstillingsbetingelser.
Størstedelen af det nye museum er underjordisk og har derfor krævet særlige hensyn til grundvandsforholdene.
Vi var ansvarlige for projektering og tilsyn af el, VVS, ventilation og indeklima på projektet. Byggeriet lever op til Lavenergiklasse 2015 uden brug af solceller (q < 41 kWh/m²).
I projektet er der udviklet et koncept til styring af indeklimaet i udstillingsarealet. Det sikrer en relativ luftfugtighed på mellem 30 % og 70 % uden brug af af- eller befugtningsanlæg. Det sker ved at tillade indelufttemperaturer på ned til 15 °C om vinteren og op til 25 °C om sommeren.