Aarhus Hostel oplever udfordringer med gæster, som glemmer at lukke vinduer, eller at rum står opvarmet i perioder hvor disse ikke benyttes, særligt fordi gæsterne ingen motivation har for at spare på energien. Der blev derfor fokuseret på opvarmning, muligheder for centralstyring, brugeradfærd og nudging med en revurdering og et holistisk syn på varmesystemet. Særligt beboernes tendens til at dække radiatorerne til, gav udfordringer med afkøling på systemet.
Ejendommen, som bærer præg af tilbygninger og renoveringer i flere omgange, har tidligere fungeret som højskole, og er placeret ud til en større hovedvej, hvorfor vinduer er af høj kvalitet med god lydisolering. Screeningen viste følgende energibesparende tiltag som særligt rentable: Dårligt isoleret fjernvarmetilkoblinger, markante linjetab om vinduer, knuste vinduer og en dårligt isoleret opvarmet kælder.
I dag har Aarhus Hostel et opvarmet etageareal på 1.777 m2 fordelt på 64 værelser, køkkener og fællesrum. Bygningen, som er fra 1941, blev omlagt til hostel i 2012. Bygningen, hvor facaden generelt set er god, er blevet renoveret løbende, seneste større renovering var i 1995. Der er kommet 300 mm isolering på loftet, hulmursisolering i 2015, nyt tag samt 3-lagsruder eller energiruder i størstedelen af vinduerne.
Lokalerne vurderes fornuftige til den funktion de skal servicere i dag, dog blev bemærket lille radiatorkapaciteten i de besigtiget værelser. Der er fundet ældre termostater (+15 år) i alle dele af bygningen, og termostater er af forskellige generationer, hvorfor systemet kan forventes ubalanceret, med ringe effektivitet og stort spild på varmeforbruget til følge.
Beskrivelse af DEM’s rådgiverydelser og funktion
I samarbejde med Aarhus Hostel blev følgende krav til løsningen opstillet:
• Styring af radiatortemperaturer.
• Registrering af at vinduer åbner, så der kan ageres herpå.
• Central styring af termostater.
• Et stabilt signal over hele bygningen.
Nudging af beboernes adfærd
Beboerne har ingen motivation for at spare på vand, varme og el. Der blev derfor arbejdet med initiativer for at komme det i forkøbet, i form af elektroniske termostater, optimering af varmesystemet og nattesænkning. Implementering af elektroniske termostater giver mulighed for fjernstyring af termostater, men giver samtidigt beboeren mulighed for midlertidig overroll. Efter 2 timer vil termostater falde tilbage til standard setpunkt. Ved åbning af vinduer vil termostater lukke ned.
Udbedring af eftervirkninger fra fjernvarme implementering
Ejendommen er opført med oliefyr eller lignende, som senere er konverteret til fjernvarme. Efterfølgende er der udbygget og efterisoleret løbende, hvorfor varmetabet i rum har forandret sig, og radiatorer er fundet ubalanceret. Dette er nu blevet udbedret.
Derudover viste gennemgang af bygningsmassen flere forbedringsmuligheder, bl.a. optimering af driftsperioden af kølerum og fund af rentable renoveringstiltag.