GRØN ENERGI TIL RENSNINGSANLÆG
Vi har stået for opførelsen af et markplaceret solcelleanlæg for ‘Forsyningen Allerød Rudersdal A/S’. Anlægget er på 232 kWp svarende til 1425 m2 solcellepaneler.
Anlægget har en årlig ydelse på 235.000 kWh – svarende til 27 % af rensningsanlæggets samlede strømforbrug. Anlægget er kalkuleret og tilpasset i størrelsen på baggrund af rensningsanlæggets årlige strømforbrug, så stort set hele produktionen fra solcelleanlægget aftages af rensningsanlægget selv.
Solcellepanelerne er hævet fra terræn, så fårene på marken, der holder bevoksningen nede, kan græsse frit.