Renovering af Ungdomskulturhuset, Tage Hansens Gade
Ungdomskulturhuset (UKH) har til huse i en af de gamle hospitalsbygninger på Tage Hansens Gade i Aarhus C. UKT er et fristed, hvor unge kan fylde og rode, få ro til tanker og kreativitet, lave kunst, spille musik mv. Det er et uformelt talentmiljø, bygget på frivillighed, netværksrelationer og samarbejde. Med en treårig bevilling fra Slots- ogKulturstyrelsen, har Kulturforvaltningen igangsat et lokalt samarbejde omkring kunstnerisk talentudvikling i kommunen. UKH er partner i projektet og er i gang med at planlægge en række arrangementer og festivaler i dette regi. Ejendommen på Tage Hansens Gade huser desuden et kollegie på 2 etager.
Indledningsvist har DEM gennemgået ejendommen for potentielle energibesparende tiltag, hvilket resulterede i 5 udbud (udført af DEM) for fagene EL, VVS, ventilation, tømrer og CTS.
En del af renoveringen omhandlede omlægning af varme og brugsvand på beboede kollegier. Klare aftaler mellem DEM og entreprenøren og et tæt samarbejde samt en god forventningsafstemning mellem DEM og bygningens ledelse gjorde, at omlægningen forløb problemfrit.
Særligt VVS har været dominerende i projektet, da denne entreprise bl.a. omhandlede ændring af ejendommens varmeanlæg fra 1-strengsanlæg til 2-strengsanlæg, hvilket medførte nye rør og nye radiatorer i alle lokaler.
Da arbejdet er blevet udført mens ejendommen var i drift, har der været et stort fokus på byggepladsens indretning, herunder materialeopbevaring mv. Dette blev løst ved at opdele arbejderne i områder således at ejendommen fortsat kunne anvendes, hvor DEM i den forbindelse lavede klare aftaler med entreprenørerne i forhold til støj, arbejdstider affald mv.
Beskrivelse af DEM’s rådgiverydelser og funktion
I udførelsesfasen har DEM varetaget byggeledelse, fagtilsyn og projektopfølgning i et tæt samarbejde med en projektleder fra Aarhus Kommune og med ejendommens ledelse.