ENERGIOPTIMERING AF KONTOREJENDOM
Vi har screenet, projekteret og implementeret forskellige energitekniske løsninger. De forventes at ville betale sig selv hjem indenfor en periode på 10 år. Det resulterede i et økonomisk overskud i driften allerede det første år, og en positiv nutidsværdi på mere end 330.000 kr. set over 15 år.
I projektet har vi udført en renovering af ventilation, VVS og belysningen. Et vigtigt fokusområde i projektet er, at bygningen skulle være i drift gennem hele processen og at bygningens brugere i mindst muligt omfang skal generes af håndværkere, rådgivere og i det hele taget forstyrrelser.
Det er blevet løst ved, at vi har stået for alt koordinering mellem entreprenører, bygherre og bygningens brugere (både administration og øvrigt personale).
Vi har således været tovholder gennem hele processen. Et eksempel på håndtering af driftsforstyrrelser er, at kantinekøkkenet ikke måtte være ude af drift. I samråd med kantinens personale, blev der udarbejdet en tidsplan for at sikre at køkkenet kunne holdes i drift.
I implementeringsfasen har vi desuden varetaget byggeledelse og fagtilsyn. I den forbindelse har vi inddraget bygningens personale dels for at sikre, at brugerne kan håndtere eksempelvis de nye ventilationsanlæg samt for at sikre et tilfredsstillende resultat for alle parter.