Danmarks Naturfredningsforening står bag initiativet Klimakommune Plus+ og har sat rammerne for, hvordan danske kommuner opnår status som 'Klimakommune'.
For at blive Klimakommune Plus+, skal kommunen opfylde minimum 2 ud af 6 initiativer. Der er indtil videre 7 danske kommuner, der er Klimakommune Plus+. Heraf opfylder 5 kommuner kravene til 2 ud af 6 initiativer. 1 kommune opfylder 3 initiativer, og 1 kommune opfylder kravene til alle 6.
Initiativet Klimakommune Plus+ blev oprettet for at anerkende de kommuner, der foretager klimainitiativer, der rækker ud over det at være Klimakommune.
Vores rolle i projektet har været at udføre screening af Odder Kommunes parathed for at opfylde initiativerne, rådgive og følge op på initiativerne samt udarbejdelse og præsentation af notat.
Odder Kommune vil efter en 5-årig indsat opfylde alle 6 initiativer. De opfylder på nuværende tidspunkt snart 3 krav.
Kravene er baseret på 6 initiativer indenfor Energirenovering, Klimatilpasning, Indkøb, Økologi, Ansvarlig Kommune og Compact of Mayors:
- Kravet om energirenovering skal medføre en kommunal indsats for fremme af energirenovering i boliger i form af konkret oplysning/rådgivning og økonomisk tilskud til energirenoveringer.
- Klimatilpasningsløsninger i byer kan f.eks. være grønne områder med regnvands-nedsivningsarealer og bassiner samt vådområder og skovrejsning.
- Der er fokus på grønne indkøb og på klima- og miljøbelastning ved produktion og forbrug. Kommunen skal arbejde aktivt med grønne indkøb inden for de væsentligste områder af kommunens samlede indkøb.
- Økologi indebærer økologisk arealdrift af egne og bortforpagtede arealer og indsats over for andre aktører i kommunen samt økologisk bespisning i kommunens egen virksomhed.
- Ansvarlig kommune indeholder at få danske kommuner til eksempelvis at frasælge deres investeringer i fossile selskaber.
- Compact of Mayors er verdens største samlede indsats for at måle og reducere udledningen af CO2 og klimatilpasse byerne. Kommunen skal overholde reglerne for afrapportering på årsbasis.
For at blive Klimakommune Plus+ kræver det især dataindsamling, dokumentation, overvejelser og beslutningsgrundlag over forventede resultater med indsatsen. Derudover skal initiativerne være aktive over tid for at opretholde Plus-titlen og kunne påvise en klimaeffekt.