Aarhus Kommune og Viborg Kommune har i et usædvanligt makkerskab afprøvet nye metoder for databaseret energiledelse. Resultaterne viste, at begge kommuner kunne spare op til 8 % på energiregningen i bygninger.

Projektet IDEVA blev skabt med henblik på at udvikle metoder til mere effektiv energiledelse, og dermed øget energieffektivitet, i kommunerne via større brug af data. Projektet var et udviklingsprojekt støttet af Energistyrelsen.

Målsætningen med projektet var at udvikle standardiserede metoder til analyse og benchmarking af bygninger. Desuden var der fokus på adfærdsregulerende tiltag for at skabe større fokus på energiforbrug.‍

‍

De to kommuner – Viborg og Aarhus, har vidt forskellige karakteristika, og da projektet blev formet, var de to kommuner vidt forskellige steder på rejsen frem mod et fuldt implementeret energiledelsessystem. Viborg var ikke startet op, og Aarhus havde store dele på plads. Det var derfor oplagt for DEM, at samle de to kommuner i et udviklingsprojekt, der skulle kunne skaleres til andre kommuner. Viborg og Aarhus Kommune kunne således virke som forbilleder for andre kommuner, uanset hvor i energiledelsesprocessen de befinder sig.  

‍

Effektiv brug af data var et af omdrejningspunkterne i projektet; ville en større mængde data kunne bringe energiledelsessystemet og gevinsterne endnu længere? For at svare på dette blev der udvalgt et antal repræsentative pilotbygninger i hver kommune, hvor der blev installeret loggere – som minimum på systemniveau. Dvs., der blev målt på forbrug til ventilationsvarme, radiatorvarme, belysning, pumper osv. Dette gav en række fordele bl.a. reduceret tid til fejlfinding og en mere fokuseret energiindsats.  
 
‍

Et andet omdrejningspunkt for projektet var et massivt fokus på kommunikation af det databaserede energiledelsessystem, og gevinsterne ved dette. Kommunikationen var målrettet folk på flere niveauer i kommunerne, og styrkede derfor forankringen og ejerskabet af systemet.  

‍
I Viborg Kommune blev desuden foretaget en kortlægning af kommunens parathed for implementering af energiledelse, herunder fokus på eksisterende politikker, organisering, kompetenceniveauer og investeringer etc.

‍

Projektet blev støttet af Energistyrelsen gennem initiativet Energieffektive og Intelligente Bygninger, og indsatsen var styret af en særlig analysemodel udviklet til projektet.  

‍