FREMTIDENS RÅDHUS I HØJE TAASTRUP
Fremtidens rådhus i Høje Taastrup skal være et moderne, innovativt og bæredygtigt hus, der fremstår æstetisk og funktionelt og samtidigt viser, at Høje Taastrup Kommune er en grøn kommune.
Det nye rådhushus skal understøtte den moderne arbejdsplads, hvor der er mulighed for at benytte den nyeste teknologi, og hvor trivsel, videndeling og samarbejde mellem centre, borgere og samarbejdspartnere er naturligt.
Vi har varetaget bygherrerådgivning i forbindelse med udarbejdelsen af et konkurrenceprogram vedr. installationer, indeklima, energi og bæredygtighed.
Rådhuset skal bidrage til byudviklingsprojektet Høje Taastrup C og blive til en aktiv del af det liv, der udspilles omkring rådhuset. En kommende park, bystrøg og varierede byrum skal være med til at skabe et mangfoldigt og levende byliv.
Det nye rådhus skal udføres, så det som minimum opfylder kravene til et Bygningsklasse 2020 byggeri. Som en del af konkurrenceforløbet skal der udarbejdes en redegørelse, der sandsynliggør, at nybyggeriet efterfølgende kan forventes at leve op til certificeringsklasse guld efter kravene for DGNB Denmark.
Vi skal som underrådgiver til Arkitema bistå Høje Taastrup Kommune med teknisk bygherrerådgivning i form af projektgranskning af projekt og commissioning-process.
Opgaven er påbegyndt ultimo 2017 og det nye rådhus forventes færdigt i foråret 2022.