Overalt ses et øget fokus på bæredygtige bygninger og boliger, og især EU's taksonomi med nye dokumentationskrav for bæredygtige investeringer har skærpet interessen for at kunne dokumentere bæredygtighed.
En nærværende udfordring for hele bygge- og ejendomsbranchen er, at alle bygninger skal være CO2-neutrale i 2050. Dette betyder, at ejendomme skal være mere energieffektive, ressourceforbruget skal reduceres, og vi skal minimere klima-og miljøpåvirkninger – noget der kræver en målrettet, holistisk, men alligevel bygningsspecifik tilgang, og derfor er der god grund til at rette blikket moden DGNB BIU-certificering og de værktøjer, der kan medvirke til mere bæredygtige ejendomme.
DGNB-systemet for bygninger i brug (DGNB BIU) er designet som et transformations- og styringsværktøj, der understøtter bygningsejere og brugere i udviklingen af en bæredygtig ejendomsstrategi. Systemet fokuserer på relevante emner målrettet bæredygtig bygningsdrift. Ved systematisk at overveje al relevant information om bygningen og dens karakteristika, anvendelse og de reelle forbrugsdata, er systemet med til at skabe transparens og identificere optimeringspotentiale. Den grundlæggende struktur linker til den velkendte bæredygtighedsmodel medmiljømæssig kvalitet, økonomisk kvalitet og social kvalitet. Under disse tresøljer er samlet i alt ni kriterier, der implementeres ud fra den kendte model Plan-Do-Check-Act.
DEM har i2022-2023 faciliteret og gennemført DGNB BiU-certificering af flere ejendomme for store ejendomsinvestorer og kommunale ejendomsejere.
DEM har i 2023 faciliteret og gennemført DGNB BiU rådgivning forløb som ende med BIU-certificering af Klarup Skole. I den forbindelse leverede DEM de følgende ydelser i rådgivning forløbet, herunder:
- Introduktion til DGNB BIU-systemet samt meddrøftelse af portefølje eller enkelt bygningscertificering iht. eksisterende status, ønsker og kommunale fremtidige planner.
- Afholdelse af kickoff
- Facilitering af proces
- Psykisk screening af eksisterende forhold
- Udvikling af værktøjer og besvarelse af kriterier
- Dokumentationsindsamling
- Gennemførelse af den endelige certificering
Formålet med at gennemgå en introduktion til DGNB Drift i starten af processen var at vælge den rigtigretning for Aalborg Kommune som tager udgangspunkt i eksisterende planner og tilgængelig dokumentation for kommunens bygninger. Konklusionen fra den indledende proces var at certificere en enkelt bygning – Klarup Skole som testcase.
Fokuskriterierne var valgt fra Aalborg Kommune mht. eksisterende forhold fremtidige mål for skolen og kommunen generelt. Undervejs i projektet er der desuden udviklet dokumentation for besvarelse af kriterier, analyser af monitoreret data, ejendommens samlede klimapåvirkning, samt roadmap til at opnå CO2-neutral bygningsdrift.