VEDVARENDE ENERGI SKAL DÆKKE EL-BEHOV TIL KØLEANLÆG
Chr. Hansen A/S er en verdensomspændende dansk virksomhed med 3.000 medarbejdere, der producerer enzymer og biokulturer til fødevareindustrien over hele verden.
Chr. Hansen har bl.a. en fabrik i Gråsten, der producerer osteløber af ko-maver. Det er et produkt, som alle osteproducenter skal bruge. Virksomheden har ca. 60 % af verdensmarkedet for osteløbere.
Vi har planlagt og projekteret de tekniske installationer til byggeriet, herunder solcelleanlægget og det store køleanlæg.
I Gråsten er der færdigbygget en ny stor kølehal på 2.500 m², hvor temperaturen konstant skal holdes på 8° C.
Køleanlægget har et stort el-forbrug og derfor er den nye fabrik forsynet med 1.500 m² solceller placeret på stativer på taget af kølehallen.