OMDANNELSE AF LOGISTIKTERMINAL TIL MODERNE POSTCENTRAL
Vi har ageret bygherrerådgiver ifm. flytning af PostNords brevsorteringscenter i Østdanmark, som flytter til 20.000 m² renoverede lokaler i Taastrup.
På projektet har vi stået for udarbejdelse af udvidet for-projekt og udbud i 2 totalentrepriser for hhv. administration- og produktionsområderne. Derudover har vi været gennemgående bygherrerepræsentant gennem hele udførelsesfasen.
Der har igennem hele projektet været stort fokus på bl.a. etablering af gode dags- og kunstlysforhold i produktionsområderne.
Vi har stået for rådgivningen i alle faser lige fra bygherrerådgivningen i de tidligere faser fra projektafklaring til udbud af totalentreprise og endelig aflevering og idriftsætning.
Vi har desuden bidraget med beregninger af budgetter, tilbagebetalingstider, salg af energibesparelser og løbende foretaget kvalitetssikring af andre involveredes arbejde.
På projektet har vi også haft rollen som projektleder med koordinering af tid, økonomi og arkitekt- og konstruktionsingeniørydelser og sørget for, at bygherrens leverancer er blevet koordineret med udbuddet af renoveringsarbejderne.
Vi har siden 2010 været fast rådgiver for PostNord ifm. omfattende energieffektiviseringer af deres lejede og ejede bygninger med udgangspunkt i de tekniske installationer. Derudover har vi udført analyser og totaløkonomiske beregninger af muligheder for at etablere solceller på flere af PostNords ejendomme både som tagmonterede og facadeintegrerede løsninger.