74 ALMENE BOLIGER I HILLERØD
I centrum af Hillerød har en eftertragtet grund ligget tom i årtier.
På Åmosevej i Hillerød, få skridt fra Slotsarkaderne, opfører KAB v/Frederiksborg Boligselskab 74 byhuse efter det populære AlmenBolig+ koncept. Byhusene opføres i 3-4 etager og boligerne er en kombination af rækkehuse i tre-plan og etplansboliger.
For at realisere byggeriet på Åmosevej har skybrudssikring og genanvendelsen af regnvand været af høj prioritet, da byggefeltet er udpeget som et 'bluespot' område i kommuneplanen, hvilket betyder at der er høj risiko for oversvømmelse.