PASSIVHUS I STOR SKALA
Bygningen indeholder over 270 lejligheder, et uddannelsescenter, sundhedsklinik, samt et kulturcenter.
Projektet er udviklet med bæredygtighed i sin bredeste form; lejlighederne er blandt andet udviklet til at imødekomme en befolkningsgruppe med lavere indkomst uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Der er videre fokus på ingen eller lave emissioner fra materialer, robusthed mod klimaforandringer, lavt vandforbrug, grønne områder på og i bygningen, samt lavt energiforbrug; f.eks. vil det have et 90 % lavere energibehov til køling og opvarmning sammenlignet med et standard byggeri.
På baggrund af en screening af projektet, og løbende dialog med projektets øvrige partnere, har vi udvalgt relevante Verdensmål for projektet. Desuden er de relevante "targets" udvalgt, omformuleret og kvantificeret til netop dette projekt.